Smart Home til høns

Günther Bauers kreative værksted.

En fjernstyret dør til hønsehuset, strøm fra vind og sol, en lampe som vintester. Sydtyroleren Günther Bauer kreerer originale tekkie-løsninger.

Lotte, Erni, Nicki og Pauline kagler, klukker og skraber i sandet, og indimellem lægger de et æg. Så langt, så godt – hvis det da ikke lige var, fordi noget falder fuldstændigt uden for rammerne af almindelig hønsehold – sandsynligvis er det ganske enestående på verdensplan. Lotte, Erni, Nicki og Pauline har nemlig deres eget mobilnummer. Det har Günther Bauer sørget for. Vejen til hans hønsehus går forbi frugttræer og vinranker, fuglene kvidrer, en hane galer, og blikket falder på et kirketårn og Mendelkamms skråninger.

En motor fra en bilrude som døråbner i hønsehuset

Bauer åbner gitterdøren til den glasoverdækkede indhegning. Den 63-årige fra Eppan an der Weinstraße er i plastictøfler, shorts og arbejdsvest. Man ville ikke tøve med at spørge den sporty udseende fyr med de høje tindinger og venlige øjne til råds. “Da vi fik de første høns i slutningen af 90’erne, vidste jeg med det samme, hvilke komponenter jeg skulle bruge for at forbedre deres sikkerhed”, forklarer Bauer. Lotte, Erni, Nicki, Pauline og ti andre artsfæller flygter kaglende ud i hjørnerne af indhegningen. “De er altid lidt nervøse, når der kommer nye folk herind”. Bauer bliver stående ved hønsehuset, der er beklædt med lærketræ. “Normalt åbner og lukker vi døren manuelt. Dengang var problemet, hvordan man kunne fjernstyre døren, når man var undervejs et par dage eller på ferie”. Her kommer baggrundshistorien for Operation Hønsesikkerhed: I regionen er der mange natligt omstrejfende ræve og mårer. Günther Bauer fandt derfor en kreativ løsning, der var i tidens ånd: Han monterede en motor til en bilrude fra et reservedelssæt på ydervæggen af hønsehuset, og det skete på en sådan måde, at døren kunne hæves og sænkes ved hjælp af en snor. Da han gerne ville fjernstyre døren trådløst, udstyrede han hæve-sænke-mekanismen med en basisstation konstrueret af elementer fra diverse byggesæt og kabler, som nu står på en hylde til højre for hønsehuset. “Sådan fik vores høns deres eget telefonnummer”. Bauer viser en klodset 90’er Motorola, som er monteret på væggen. “Jeg benytter stadig den samme mobil og den samme teknik, alt fungerer som på førstedagen.”

høns2

En motor fra en bilrude som døråbner i hønsehuset.

“Min Smart Home-løsning til hønsene har fungeret i 16 år med en gammel Motorola mobiltelefon.”

Hønsemobilen fra Eppan

Günther Bauer demonstrerer sin installation: “I øjeblikket er døren til hønsehuset lukket. Vi går ud fra, at det ved jeg ikke, og derfor vil jeg tjekke dørens status ved at ringe udefra.” Han opretter forbindelse til hønsemobilen fra sin smartphone og slår højtaleren til. Man kan høre hans egen stemme: “Døren til hønsehuset er åben”. Meddelelsen lyder måske en smule metallisk. Det er dog ikke så mærkeligt endda. Bauer optog det nemlig for 16 år siden. “Når jeg taster 2 på min smartphone, udløser det den automatiske dørmekanisme, og enten åbner eller lukker døren”. Bauer taster, døren sænker sig prompte, og talemeddelelsen ændrer sig til: “Døren til hønsehuset er lukket.” En enkel og effektiv teknik, som også fungerer uden highspeed internet og glasfiberkabler. Teoretisk set kan man ringe til Günther Bauers hønsehus fra enhver telefon i verden. Dog kender kun han og konen nummeret og koden. I mellemtiden overvåger Bauer også døren til hønsehuset og selve indhegningen via et kamera. På et tidspunkt legede han sågar med tanken om en lille robot, som via internettet kunne dirigeres til at genne hønsene ind i hønsehuset om aftenen. Men den lille elektroniske hjælper ville være blevet arbejdsløs: “Hønsene går altid selv ind, så snart det bliver mørkt.”

høns3

Kun Bauer og frue kender nummeret.

Smart Home til husdyrene

I hverdagen er det sjældent at finde Günther Bauer i hønsefolden. “Det er snarere mig, der ringer hertil”. Han smågriner. “Min kone har overtaget ansvaret. Det var også hendes ide, at vi anskaffede os hønsene. Det var tilbage i 1999, da Belgien oplevede skandalen med dioxinforurenede æg.” I de store hønsebrug lever høns højst 3-4 år, hos familien Bauer bliver de gerne op til 11 år. Dertil bidrager sikkert også det rummelige område foran indhegningen. Her må Lotte, Erni, Nicki, Pauline og en hane ved navn Kohlrabi nemlig spadsere rundt om eftermiddagen. “Vi gør alt for, at de skal have det godt, og som tak giver de os lækre, friske æg”. Høns som husdyr!

Natur og teknik i samklang

Hønsemobilen var kun begyndelsen.

Ved første blik er Bauers bakkede vingård ren idyl, som kunne illustrere en rejseguide om Sydtyrol. Ser man nøjere efter, bliver det dog tydeligt, at Günther Bauer har udstyret hele den 5000 kvm store grund med moderne teknik: På beboelseshusets tag og mellem vinrankerne drejer vindmøllerne, hvormed de skaber strøm. Derudover lagrer et Photovoltaik-anlæg solenergien. Regnvandet fra hustaget samler Bauer i to store tanke. Vandet herfra bruger han til vinrankerne, som vandes med et underjordisk dråbevandingsanlæg. En vejrstation måler nedbørsmængden, og hvor meget ekstra vand der er behov for.

“Blæsten og solen sørger for energien hos mig.”

I haven bag huset ligger det rige, hvor Günther Bauer planlægger og udarbejder sine tekkieløsninger. Fra det åbne værksted har han panoramaudsigt over Paradis: Endeløse rækker af vinranker i en grøn alpekulisse, som oven i købet byder på 300 dages sol om året. Den skønneste arbejdsplads i Sydtyrol? Den pensionerede radio- og fjernsynstekniker er ikke typen, der gerne tyer til superlativer. Han griner og tøver kort: “Ja, det kan måske godt være”, og så tilføjer han ironisk: “Man skal bare ikke vende sig om.”

Et kreativt laboratorium som hos Georg Gearløs

Vender man sig alligevel om, mødes man af et organiseret kaos: “Günthers opfinderværksted” – sådan står der på et lille træskilt under taget. “Det bliver nødt til at hænge lidt skævt, ellers passer det slet ikke til omgivelserne” siger han om skiltet, der er en fødselsdagsgave fra en ven. Hvorefter han med en spøgefuld undertone beder: “Lad endelig være med at rydde op, for så kan jeg ikke finde noget som helst.” Under det vinklede halvtag hober tusindvis af enkeltdele og apparater sig op. Hver en ledig plads er proppet. Under loftet hænger der forlængerledninger og rør. Reolerne er fyldt til loftet med dimser og reservedele. På gulvet står der kasser med nyindkøbte teknikprodukter, mens en selvbygget godselevator fører ned i kælderen. Et genialt rod, hvis komplekse form kun kan opstå over mange år. Den dag, filmen om Georg Gearløs´ liv skal realiseres, skal hans værksted utvivlsomt se ud nøjagtigt som Günther Bauers.

Uden for Günther Bauers tekkie-rige er opgaverne klart fordelt. Evi Bauer sørger for, at omgivelserne tager sig godt ud – med omsorgsfuldt arrangerede billeder og kunstgenstande, en hyggelig vinkælder og et overdækket siddehjørne i haven. Hendes mand optimerer, hvad der teknisk optimeres kan – helt ned til det lille springvand, der drives af en vekselretter og solenergi.  En højtaler er monteret under vindmøllerne, mens klassisk musik svæver hen over vinbjerget. En eller anden har fortalt, at musik gør vinen bedre, fortæller Bauer: “Hvis det hjælper, ja så hjælper det. Hvis ikke, er det også ok.” På den ene eller anden måde sørger Bauer for at bringe natur og teknik i samklang. Selv skadedyrsbekæmpelsen foregår med et insekthotel og dusinvis af mejserugekasser og kun i et begrænset omfang med kemi. Günther og Evi Bauer har været forud for deres tid. De har udvundet deres egen økostrøm gennem længere tid og har haft høns længe inden, at bøger som “Hønsehold i haven – vejen til økoæg” dukkede op i mainstreamhandelen. Samtidig nyder deres høns godt af en Smart Home-løsning, der er tilpasset deres fjerede kroppe, og som de fleste mennesker kun kan drømme om, når de overvejer at sikkerhedsovervåge deres hjem. Günther og Evi Bauer har ikke udviklet nogle af løsningerne for at imponere, det har alt sammen bund i lidenskab og sjov. Et mønsterprojekt uden ambitioner om at være det.

høns4

 

En pyntelampe som vintester

Spørger man Günther Bauer, om han har opfundet andre ting ud over Smart Home-løsningen til hønsene, vægrer han sig: “Jeg har ikke opfundet noget, jeg sammensætter blot eksisterende produkter til nye formål.” Det har han gjort lige siden, han var barn. Da han var 11 år gammel, byggede han via genopladelige lagringselementer en oplader til batterier. “Så skulle vi ikke hele tiden købe nye”. Det var i begyndelsen af 60’erne, længe før batteriopladerne blev masseproduceret. “Småting”, brummer Bauer.

Så fremviser han en tekkieløsning, som han har udtænkt til gårdens vinproduktion. Det oprindelige problem er, at vinen skal have tilført svovl for at blive holdbar. Men hvordan ved man, om svovlindholdet ligger inden for de normale grænseværdier? Bauers løsning er en lille stavformet pyntelampe. I den var der allerede indbygget et piskeris til at sætte væsker i bevægelse og skabe en effekt som hos lavalamper. Bauer fjernede derfor blot den øverste del af lampen og drænede den for væske. Vintesteren var klar til brug.

“Jeg har ikke opfundet noget, jeg sammensætter blot eksisterende produkter til nye formål.”

Nu har han sat de nødvendige ingredienser til en svovltest frem på bordet ved siden af lampen i vinkælderen. Derefter tager han med en sprøjte en lille smule af husets weißburgunder og hælder det i lamperøret. Han udser sig en flaske og lader to dråber kontrastvæske falde i røret. “Så skal det blandes”. Han tænder for lampen, og ved dens lys blander piskeriset vin og kontrastmiddel. Så tilføjer han nogle dråber specialsyre og sætter på ny gang i mekanismen. “Nu mangler vi bare titrationsopløsningen”. Denne trækker han op med en lille pipette med målefunktion og tømmer den herefter ned i lampen. I det øjeblik farven skifter fra strågul til blå, kan han aflæse svovlindholdet på pipetten. “30 milligram pr. liter, det er optimalt”. Naturligvis findes der professionelle apparater til den slags test, siger Bauer. “Men mine unikaløsninger opfylder også sine formål.”

høns5

Bauers geniale uorden.

Ansigtsgenkendelse for høns

Over et glas vin fortæller Günther Bauer om sit næste Smart Home-eksperiment: Han vil anskaffe flere sikkerhedskameraer af den slags, der kan genkende ansigter og slå alarm, når fremmede betræder området. “Jeg vil undersøge, hvordan det teknisk set præcis fungerer og prøve at tilpasse ansigtsgenkendelsen til hønsene”. En typisk Bauer-ide: At genfortolke den eksisterende teknik. Han har allerede helt konkrete ideer til, hvor kameraet skal placeres: Lige foran døren, så man kan filme hønsene i profil i det øjeblik, de træder ind i hønsehuset. “Måske er de for hurtige. Vi må se, om teknikken kan klare det.”

“Det næste, jeg vil prøve, er, om sikkerhedskameraerne kan skelne mellem hønsenes profiler.”

Hvis Günther Bauer havde været et “nu skal I se, hvor fantastisk jeg er!”-menneske, ville han formentlig forsøge at udvikle og sælge sine Smart Home-ideer. I stedet fortæller han det sikkert ikke til en levende sjæl, når hønse-ansigtsgenkendelsen rent faktisk lykkes – ud over til Evi. Ydmyghed og beskedenhed i stedet for en hoven selvpromovering, det er såmænd ikke kun Günther Bauers værksted, der minder om Georg Gearløs, men også hans attitude. Wikipedia beskriver Günther Bauer således: “Han laver sine opfindelser med udgangspunkt i glæden ved arbejdet og ikke på grund af finansielle interesser, og han lever helt op til klicheen om garageopfinderen.”

Et passende fun fact som afrunding: Georg Gearløs lever godt nok i Andeby, men han er ikke en and – han er, præcis som Lotte, Erni, Nicki, Pauline og Kohlrabi, henholdsvis en høne og en hane.

høns6

Bauer lever også op til klicheen om garageopfinderen.

Er du også en rigtig Tekkie? Se mere her.